Close

Tell a friend







    • Captcha image
    Print

    Konkurrentovervågning

    I arbejdet for at sikre den bedst mulige markedsposition for ens virksomhed og de bedste tænkelige kommercielle betingelser for markedsføringen kan det være vigtigt også at følge med i den almindelige udvikling på markedet og i konkurrenternes adfærd, ikke mindst på IP-området.

    IP-rettigheder afspejler ofte en virksomheds innovative position og tiltag og kan derfor være en god indikator for markedssituationen som helhed indenfor en given branche.

    Konkurrentovervågning tilrettelægges individuelt og kan omfatte overvågning af konkurrerende virksomheders IP-aktiviteter generelt eller indenfor specifikke områder. Ligeledes kan der etableres overvågning af specifikke rettigheder med henblik på at følge udviklingen indenfor et særligt centralt felt.

    Den viden, man som virksomhed kan opnå gennem overvågning, kan være afgørende for, hvordan man tilrettelægger sine egne forretningsplaner, og er et uvurderlig udgangspunkt ved licensforhandlinger eller i forbindelse med egentlige IP-konflikter.

    Vi samarbejder også i mange tilfælde med Nordic Patent Analyzer, som er specialiseret i forhold til søgestrategier og informationssøgning.

    Vi stiller gerne op til en uforpligtende drøftelse af de mulige fordele ved at etablere konkurrentovervågning.