Om BUDDE SCHOU
BUDDE SCHOU er med rødder, der går mere end 100 år tilbage, et af Danmarks ældste og mest respekterede patentbureauer. Med omkring 60 medarbejdere er vi samtidig et af landets største bureauer med omfattende ekspertise inden for alle områder af den industrielle eneretsbeskyttelse. BUDDE SCHOU yder rådgivning og bistand til danske og udenlandske virksomheder.
Vi har stor erfaring, både hvad angår teknisk og juridisk indsigt, korrekt udformning af IP-ansøgninger (patenter, varemærker, designs og brugsmodeller) samt den efterfølgende sagsbehandling i ansøgningsproceduren. Ydermere rådgiver vi omkring opnåelse af den bedst mulige beskyttelse og om udviklingen af en overordnet IP-strategi.
Mål og visioner
BUDDE SCHOUs vision er at være det fagligt bedste bureau i Danmark. Vi vil være det naturlige valg for både danske og udenlandske virksomheder, der har behov for seriøs IP-rådgivning. For at realisere vores vision lægger vi til stadighed stor vægt på at yde rådgivning af højeste kvalitet og samtidig specialisere og videreudvikle vores kunnen.
Historik
BUDDE SCHOU har en lang historie bag sig – og for at gøre en lang historie kort illustreres de vigtigste årstal i firmaets historie i oversigten nedenfor.
2008: Firmaet indleder strategisk samarbejde med det svenske konsulentfirma Medical Patent AB - nu Nordic Patent Analyzer AB.
2007: Firmaet forkorter navn fra Budde, Schou & Ostenfeld A/S til Budde Schou A/S og får samtidig ny visuel identitet.
2006: Steen Wadskov-Hansen udnævnes til direktør (medejer/aktionær) efter Bent Kjerrumgaard. Leif Rørbøl er fortsat adm. direktør.
Firmaet etablerer afdelingskontor i Syddanske Forskerparker/Alsion, Sønderborg.
2003: Firmaet etablerer afdelingskontor i Syddanske Forskerparker, Odense.
2001: Firmaet fejrer 100 års jubilæum (1901-2001).
1999: Fusion mellem Budde, Schou & Co A/S (Dansk Patent Kontor) og Ostenfeld Patentbureau A/S. Firmaet navngives Budde, Schou & Ostenfeld A/S og har civ.ing. Leif Rørbøl og civ.ing. Bent Kjerrumgaard ved roret.
1991: Fusion mellem Budde, Schou & Co A/S og Dansk Patent Kontor (grundlagt i 1898).
1937: Th. Ostenfeld Patentbureau A/S grundlægges af civ.ing. Th. Ostenfeld.
1908: Budde, Schou & Co sammensluttes med Kjøbenhavns Patent-bureau (grundlagt i 1892).
1901: Budde, Schou & Co grundlægges af civ.ing. Carl Budde, civ.ing. Cecil Wilhelm Schou og cand.jur. Viggo Blom.